Bundmaling af din flotte båd

Ligger man ikke selv inde med en højtryksspuler, kan man leje den til en rimelig pris. I tilfælde af en virkelig hård eller selvpoleret bundmaling kan man bruge kemiske midler eller et tykt lag brun sæbe til fjernelsen af malingen. Ved denne løsning skal båden overdækkes med husholdningsfilm for derefter, at stå i nogle dage. På den måde bliver bundmalingen blød og kan efterfølgende let skrabes af. Husk altid at anvende gummihandsker ved denne metode. Det kan godt betale sig, at være grundig når man fjerner gammel bundmaling, da det efter behandlingen giver mindre friktion gennem vandet og samtidig sikrer det bedre vedhæftning for den nye bundmaling. Når først den gamle bundmaling er helt fjernet kan man gå i gang med den nye bundmaling af båden. Dog skal man huske, at male med en primer, også kaldet en grunder, før man maler med den endelige bundmalingsfarve. Dette giver altid det bedste resultat. Det er vigtigt, at man lader primeren tørre grundigt før man maler med bundemalingen, da en blød primer ikke kan overmales. Det samme gælder også hvis man påfører flere lag af bundmalingen.